For ellers så det jo ud som om det kun var mig, der stod og sang “Hjulene på bussen” i legetårnet på legepladsen.
Og det er vist på grænsen af det acceptable. Men knægten var der altså også.
Han er bare ikke så stor, at man lige kan se ham fra vejen.
Næste gang lader jeg vist bare ham synge alene.