Og jeg er ikke just den store sanger. Men alligevel. Jeg synes da ikke det er SÅ slemt.
Men det gør hustandens yngste beboer. Virkelig. Han synes det er frygtelig. Måske noget af det værste jeg kan udsætte ham for .
Mig: “Hjulene på.. ”
Lillebror: “Nej!”
Mig: “Ok, hvad så med… Mon du bemærket har..”
Lillebror: “”Neeej!!”
Mig: “Her er Per, Postm..”
Lillebror: “”Neeej! DOP!!”
Needless to say, godnat sangen er droppet. Man skal da ikke finde sig hvad som helst.
For ellers så det jo ud som om det kun var mig, der stod og sang “Hjulene på bussen” i legetårnet på legepladsen.
Og det er vist på grænsen af det acceptable. Men knægten var der altså også.
Han er bare ikke så stor, at man lige kan se ham fra vejen.
Næste gang lader jeg vist bare ham synge alene.
Vækket kl. 6 med skønsang af storebror, der i et gevaldigt humør skråler “Hjulene på bussen” i sin seng.
Morgenmad tilberedt af kæresten: ostemad, spegepølsemad, en snøffel og kaffe, naturligvis.
Det hele toppet op med et julekort der gemte på et gavekort til massage. Som i UDEN børn.
Man kan da kun elske Mors dag <3
