“Faaar! Mor spist min lade!”
Altså, knægten kunne godt have haft ret. Jeg kunne godt have spist chokoladen, men var i dette tilfælde helt uskyldig. Jeg har ikke rørt hans julekalender, der har været tom siden jul. (Har dobbelttjekket i en desparat stund)
Mon vi snart må smide kalenderen ud, så man ikke skal udsættes for den slags grundløse beskyldninger igen. Det er trods alt ikke jul mere.
Bare ikke så meget om natten.
Et er at mindstemanden suger sig fast til babsen omkring midnat og helst ikke giver slip før solen er stået op. Et andet er, at den ældste skal ligge helt tæt på den anden side samtidig med at han fylder en halv seng. Hvordan kan man i øvrigt det når man ikke er større ?!
Og så med kæresten der sover på tværs i fodenden, fordi det er den eneste sted der er lidt plads, ja så er mor spærret helt inde i hvad der nærmest ligner fosterstilling.
Og det er måske fedt som baby, men ikke når man er over 30. Der har man brug for plads. Helst 90x200cm. Gerne mere.
Nu hvor lillebror kun vil sove, hvis han bliver kørt i barnevognen hen over en bumlet græsplane.
Det havde været sørens besværligt at anlægge græs på den lille altan vi havde, før vi flyttede. Men bevares, ikke umuligt.
Jeg tror i øvrigt han er ond, den lille.
Siden han kun vil falde i søvn trillende på græsplanen, så mor ikke kan vælge den bekvemme og ikke mindst tørre løsning: Trille ham i søvn siddende med en kop kaffe på den overdækkede terrasse.
Måske vi skulle rulle græs ud under halvtaget…
