“Hva’ mor? Kan du li’ tissemand?”
Hvad søren svarer man lige på det spørgsmål?
Især når det bliver råbt af lungernes fulde kraft, så alle naboerne kan høre det, alt imens knægten kommer drønende forbi på cykel ude på vores lille, stille vej.
Jeg undlod at svare. Der var ikke rigtigt et passende svar. Hverken et ja eller nej ville være helt i orden.
Storebror er nu en flink lille fyr. Nu hvor han er startet i børnehave og har smidt bleen er han blevet meget hjælpsom.
Hver eneste gang jeg går på toilet, sørger han for at jeg ikke er alene – for hvem kan lide det? Og derudover tilbyder han at tørre mig.
“Mor, du skal bare stå sådan her, så tørrer jeg dig”, siger han og stiller sig med måsen i vejret.
Kan man så ønske sig mere?
