“Hva’ mor? Kan du li’ tissemand?”
Hvad søren svarer man lige på det spørgsmål?
Især når det bliver råbt af lungernes fulde kraft, så alle naboerne kan høre det, alt imens knægten kommer drønende forbi på cykel ude på vores lille, stille vej.
Jeg undlod at svare. Der var ikke rigtigt et passende svar. Hverken et ja eller nej ville være helt i orden.
Alligevel kan jeg godt finde på at kalde på storebror og spørge om han vil være med, selvom han faktisk er i vuggestue.
Bare for at naboerne ikke skal tro at jeg hopper helt alene
Jeg håber ikke, at det hold naboer, der også har barn i vuggestuen, har set ham dernede, for så bliver det pinligt.
Men de er sjældent i haven i hverdagene, så jeg tager chancen. Om ikke andet tror de andre naboer bare at jeg er en overskudsmor, der leger med mit barn..
Min kæreste og jeg har været til dåbssamtale. Som sædvanlig kom vi lidt sent afsted, men vi nåede lige akkurat kirkekontoret til tiden.
Eller det troede vi. Da kirkeklokkerne slog 12 trådte vi ind af døren på kontoret, hvor en venlig dame bød os indenfor. Vi skyndte os at smide overtøj, tage lillebror ud af autostolen og sætte os i de to stole der stod klar til os.
Så sad vi der og ventede på at præsten ville starte samtalen, men hun sagde ikke rigtigt noget. Hun kiggede blot. Det hele var lidt akavet, men endelig sagde hun noget.
“Hvad skal I?” spurgte hun smilende.
“Vi skal tale med dig” svarede jeg “Er du ikke præsten?”
“Neeej.” Hun trak lidt på det. “Men skal jeg ikke lige vise jer, hvor hun sidder. Det er lige nedenunder. Skal jeg bære nogle af jeres ting?”
Hun var en meget flink dame, men vi skyndte os ud af lokalet uden rigtigt at sige noget.
Der var ikke rigtigt noget passende at sige.
