Mine basser er dejlige. De ved lige, hvordan de de skal gøre deres mor glad.
Storebror vækkede mig med fødselsdagsflag og nus, og derefter fulgte en gave lige efter min smag.
Min helt egen kæmpegufpakke :)
Jeg får helt dårlig samvittighed.
Dels fordi de synes ,jeg skal have så meget. Så meget spiser jeg da ikke.
Dels fordi jeg i en lille desperat chokoladerus kom til at spise nogle glemte rester af storebrors påskæg for et par dage siden..
Jeg må hellere dele lidt med ham.
Storebror: “Ikke grine, mor. Vi spiser aftensmad!”
Oookay. Så ingen spas når vi spiser. Han er s’gu lidt striks, storebror.
Men råbe, spytte og prutte det må man åbenbart gerne. Han gør det i hvert fald ofte.
Det tror jeg, jeg prøver i aften, så må vi hvad han siger til det, den lille charmeur :P
Derefter burde vi måske tage en lille snak om moderne bordskik.
Så er ferien ved at være forbi.
Det har været superdejligt med hele familien, men med en storebror der hele tiden vil cykle og en lillebror, der kravler i et uhørt tempo (de er i øvrige megaseje, begge to <3), har vi ikke just ligget på den lade side. Så mor er træt.
Nu glæder jeg mig til at storebror er helt indkørt i børnehaven, så jeg kan tage en velfortjent middagslur.
Indtil da må jeg finde andre sovemuligheder.
Her til aften blev det til en powernap i tremmesengen, mens lillebror blev puttet. Og ja, jeg faldt da vist i søvn først. Jeg tror faktisk kun han lagde sig til at sove, fordi han erkendte at der ikke var noget spas i mor.
Man sover i øvrigt glimrende der i tremmesengen, hvis man altså får skruet sig rigtigt ned, så benene kan stritte op over kanten. Og jeg forstår nu, hvorfor den musikuro, der hænger over sengen aldrig har lullet nogen af banditterne til ro.
Set nedefra er den faktisk lidt spooky med dyr, der stirrer ned på en. Set fra siden er den ellers meget sød.
Måske skulle vi tage den ned.
Den er også lidt i vejen, når man skal snige sig ud af tremmesengen uden at vække babyen…
