Træt

Der er gået lidt tid siden sidste indlæg.

Det er ikke fordi, jeg ikke længere bliver tisset og gylpet på, får uventede besøg af tømreren (han har faktisk lige været her igen) eller lignende, men vi har været på ferie.

Og siden vi kom hjem har jeg været træt. Ikke fordi ferien var hård, men fordi det yngste skud på stammen har omlagt sine sovevaner. Så nu sover han om aftenen og natten (yay) for så at vågne tidligt om morgenen kl. 5 (yikes). Og ja, jeg har kun delvist lagt mine sovevaner om, så jeg sover ved midnat, for så at vågne tidligt om morgenen kl. 5.

Så jeg er lidt træt. Faktisk så træt, at jeg i en desperat stund inviterede familien med i Legoland. Bare for at få luren i bilen.

Så vi var i Legoland i går. Og det var en supertur. Storebror havde en fest. Han og jeg fik prøvet en masse forlystelser – især dem med rat, mens lillebror hyggede med far. Vi fik spist store is, set på flyvemaskiner, kørt på cykel og leget på legeplads.

Og jeg fik sovet lidt i bilen. <3

legoland

 

 

 

 

OK… jeg har et misbrug.

Jeg kom vist til at true kæresten på livet i går aftes, fordi han havde spist en kage som jeg havde udset mig.

Det var egentlig storebrors kage, men han havde glemt alt om den, og efter en hel dag uden han havde snakket om den, havde jeg tænkt at den skulle spises, når begge unger var puttet. Men kæresten havde altså spist den først.

Jeg blev faktisk ret ked af det – og temmelig vred. Jeg syntes jo jeg havde kaldt dips. Og så kom jeg vist til at true lidt…

Nå, men jeg spiste to smølfeis fra fryseren i stedet, og det hjalp lidt på situationen.

Men kun lidt.

 

smolfeis