Jeg ville ønske han ville ringe først. Jeg trillede rundt i haven med barnevognen iført nattøj, badekåbe, bamsefutter presset ned i kærestens cloggs og jakke. Jeg gider jo ikke fryse, bare fordi lillebror skal trilles i søvn.
Klokken var lidt over to. Og så stod han der. Han havde åbenbart både ringet på og banket på døren. Han troede ikke der var nogen hjemme, så han gik bare ind i haven.
Jeg kom til at sige at det var helt i orden, og at han da bare skulle gå ind en anden gang.
Men det mente jeg jo slet slet ikke.
