Det startede ellers godt.

Storebror vågnede først kl. 7, og lillebassen og jeg fik endda lov at sove videre.

Det var først da jeg stod på det gik galt.
Kæresten havde ikke lavet kaffe. Og han havde tømt kaffeposen uden at sige det. Heldigvis var der lige nok bønner til et par kopper.

Så jeg satte kaffe over.

Desværre glemte jeg at sætte kanden på, så al kaffen endte på gulvet.
Jeg skød skylden på kæresten. Hvis nu han havde lavet kaffe til mig, var det ikke sket. Han er jo ikke ramt af ammehjerne.

Nu er det eftermiddag, vi har fået købt mere kaffe, men jeg er stadig lidt ked af det.

 

ingenkaffe

 

 

OK… jeg har et misbrug.

Jeg kom vist til at true kæresten på livet i går aftes, fordi han havde spist en kage som jeg havde udset mig.

Det var egentlig storebrors kage, men han havde glemt alt om den, og efter en hel dag uden han havde snakket om den, havde jeg tænkt at den skulle spises, når begge unger var puttet. Men kæresten havde altså spist den først.

Jeg blev faktisk ret ked af det – og temmelig vred. Jeg syntes jo jeg havde kaldt dips. Og så kom jeg vist til at true lidt…

Nå, men jeg spiste to smølfeis fra fryseren i stedet, og det hjalp lidt på situationen.

Men kun lidt.

 

smolfeis