Vi skal jo snart have barnedåb

Og kæresten og jeg vil lave dåbskagen selv.

Sidste gang kastede vi os ud i noget fondant. Denne gang bliver det kransekage af hjemmelavet marcipan.
Vi har aldrig prøvet det før, så i går lavede jeg en prøvekage. Og det gik over al forventning.

Der er dog noget galt med opskriften. Den jeg lavede skulle være til 6 personer. Men det er der slet ikke.
Der var jo kun nok til mig! Godt opskriften lige blev testet af.

Måske bør jeg lave en ny test i dag…

 

kransekage

Så kom tømmeren lige forbi

Jeg ville ønske han ville ringe først. Jeg trillede rundt i haven med barnevognen iført nattøj, badekåbe, bamsefutter presset ned i kærestens cloggs og jakke. Jeg gider jo ikke fryse, bare fordi lillebror skal trilles i søvn.

Klokken var lidt over to. Og så stod han der. Han havde åbenbart både ringet på og banket på døren. Han troede ikke der var nogen hjemme, så han gik bare ind i haven.

Jeg kom til at sige at det var helt i orden, og at han da bare skulle gå ind en anden gang.

Men det mente jeg jo slet slet ikke.

 

barnevogn